Det Sidste Måltid

16. september

19.30 - 20.25 uden pause •

Herlev Teaterbio

Oplev fem performere, som med svimlende akrobatik, dans, livemusik og masser af humor fortæller hver deres historie om at være fanget i livets tankespind og de drømme de aldrig fik udlevet. Det ene øjeblik kan de lade sig forføre af hals-brækkende poetisk cirkus, og det næste øjeblik finde stof til refleksioner over vores levede liv. En hyldest til at leve livet nu, mens vi kan.

Det Sidste Måltid er en samtidscirkus-forestilling, der serverer sanselige retter undervejs og understøtter scenerne med dufte, synsindtryk, smage og lyde. På bordene for øjnene af publikum viser performerne, hvordan vi kan bryde frygten for at fejle - hvis vi tør give slip.

Medvirkende: Fridamy Roth, Karl Dahl, Ambre Ros, Antoine Dupeyrot & Lars Lindegaard Gregersen
Instruktion: Lars Lindegaard Gregersen
Produktion: Glimt Amager & Dynamo Workspace

Sort Sol – Fladt Land

30. september

19.30 - 21.00 uden pause •

Herlev Teaterbio

Teatret Møllens Sort Sol – Fladt Land er et gribende portræt af Sønderjylland og Sydslesvig. Forestillingen er et musikalsk kærlighedsbrev til egnen og det, der forener os på tværs af kommunegrænser, regioner og landsdele. Det er en fascinerende blanding af teater, musik og historie-fortælling, der fanger essensen af regionen og de mennesker der kalder det hjem.

Det er en fortælling om kultur, historie og menneskelige forbindelser til alle. En fortælling med stemningsfulde billeder og sange, der giver nye perspektiver på det danske landskab og dets sjæl.

På scenen medvirker et stort ensemble af skuespillere og musikere, som rummer landsdelens diversitet og mangfoldighed.

Medvirkende: Nana Schwartzlose, Peter Livingstone, Ole Sørensen m.fl & 4 musikere
Instruktion: Rasmus Ask
Produktion: Teatret Møllen

Kløvedal.
Det bedste man kan sige

6. oktober

19.30 - 20.55 uden pause •

Herlev Medborgerhus

Hippierne og kollektivisterne slippes løs og træder ind i 70’erne. En periode med opgør mod autoriteter med forhåbningen om, at der foran ligger en ny og uopdaget verden. Centrum for en stor del af dette er et unikt hus i Hellerup, befolket af en hel familie der tager navnet KLØVEDAL.

Forestillingen har udgangspunkt i Nadia Kløvedals erindringer om, hvordan det er at vokse op i et helt regelfrit hjem og forsøge at navigere i et ofte kaotisk barndomsliv. Vi møder den voksne Nadia, der under pasningen af sin døende far og i samtaler med sin mor forsøger at forstå det eksperiment, hun var en del af – en personlig og hudløs beretning.

Medvirkende: Rolf Hansen, Malin Rømer, Brolin Tani, Anne Gry Henningsen & Hans Find Møller
Instruktion: Pelle Nordhøj Kann
Produktion: Teatergrad

Sangen om Oda og Anton

3. december

19.30 - 20.45 uden pause •

Herlev Teaterbio

Oda og Anton mødtes til bal en sommeraften under lysende stjerner og lanterner. Allerede ved første blik lå en viden om alt den glæde, smerte, varme og håbløshed de sammen skulle gennemleve.

Sangen om Oda og Anton er en stor historie om to helt almindelige mennesker som dig og mig. En fortælling om at finde modet til at lægge sit liv og hjerte i andres hænder, og sammen at danse igennem boblende glæde og finde vej i den dybeste sorg.

Forestillingen er en rørende historie om tro, håb og kærlighed.

Medvirkende: Ene Øster Bendtsen & Lars Dammark
Instruktion: Rasmus Ask
Produktion: Teater Rum

Rubys Julekabaret

10. december

19.30 - 21.10 incl. pause •

Herlev Teaterbio

Rubys julekabaret indtager Herlev – og her må man skraldgrine, uden at sortere skraldet.

Få masseret lattermusklerne i en julet forkælelse af sanserne, når skuespiller og komiker Søren Ruby leverer aktuel satire og skrupskør komik pakket ind i lækre toner og knivskarpe pointer. Ruby er en erfaren komiker udi soloshow og er klar til at give jer det ypperste julekabaretshow med crazy karakterer, rørende rim og spruttende satire. Du kommer med garanti i julestemning.

Medvirkende: Søren Ruby
Instruktion: Søren Ruby
Produktion: Det kommende teater

Paperlicious

21. januar 2026

19.30 - 20.20 uden pause •

Herlev Teaterbio

Oplev en sanselig fortælling om at gen-finde og omfavne indre kreativitet og om at turde bryde ud af hamsterhjulet. To arbejdsnarkomaner arbejder deres liv væk i et kontorunivers. Kontorets papir bliver pludselig levende og forvandles til en lille dukke, der ønsker at ruske op i kvinderne og minde dem om det vigtige i livet. Dukken vokser gradvist til næsten 3 meter, og udfordrer chefen til et endeligt opgør.

Forestillingen er på en gang virtuos, poetisk, mørk og humoristisk. De to dukkeførere behersker de til tider enorme papirdukker, der på forunderlig vis vækkes til live i deres hænder. Forestillingen er både traditionel og moderne i sit mix af mimen, nyproduceret musik og en stærk fortælling.

Medvirkende: Evi Avnsbjerg Brygmann & Bianka Drozdik
Instruktion: Evi Avnsbjerg Brygmann & Bianka Drozdik
Produktion: Teater Metamorfose

Sigurds rumrejse

31. januar 2026

16.00 - 18.10 inkl. pause •

Herlev Teaterbio

Sigurd Barrett er tilbage og glæd jer til en begivenhedsrig eftermiddag spækket med leg, læring og sang.

Hvor stort er rummet? Hvordan er det at komme derud? Findes der liv andre steder end på Jorden, og kan vi en dag bosætte os på andre planeter?

Sigurd tager os med på en eventyrlig rejse ud i rummet. Med digital teknologi vil publikum opleve tredimensionelle galakser og planeter, og selveste Andreas Mogensen medvirker som hologram. Han har nemlig lavet film til forestillingen ude på Den Internationale Rumstation.

Der er masser af læring i Sigurds Rumrejse - med humor, fortælling, iørefaldende sange og en eventyrlig digital scenografi.

Medvirkende: Sigurd Barrett, Eskild Dohn, Mikkel Riber, Eddi Jarl, Sandra Bothmann & børnedansere
Instruktion: Louise Schouw
Producent: Sigurd Barrett

Præriens skrappe sangere

4. februar 2026

19.30 - 21.40 inkl. pause •

Herlev Teaterbio

Vi skal med Figaros til det vilde vesten. Til en lille guldmineby, hvor alle drømmer om guld, men flere håber på en fest. I hjertet af byen står den nervøse sherif hikkende Hank, der mest af alt drømmer om fred og ro. Men byen er fyldt med banditter og vi møder bla. Billy the Kidd, de berygtede Dalton-brødre, saloonpiger og mange andre skæve personligheder.

Figaros disker op med en musikalsk westernfarce, hvor alle cowboyklicheer vendes på hovedet. Forvent alt fra knaldende skuddueller til rendyrket forvekslingskomedie – tilsat en god portion af Figaros komik, musik og sange fra opera, operette, musical, popmusik og naturligvis country & western.

Medvirkende: Lisbeth Kjærulff, Hans Dueholm, Kristian Jensen & Allan Dahl Hansen
Instruktion: Lisbeth Kjærulff, Hans Dueholm, Kristian Jensen & Allan Dahl Hansen
Produktion: Figaros og Den Ny Opera

Høj sol over Aarhus

4. marts 2026

19.30 - 21.30 incl. pause •

Herlev Teaterbio

Forestillingen er en varm, kærlig og medrivende hyldest til musikken, der strømmede ud fra Aarhus i 80’erne. Den aarhusianske musikscene satte dagsordenen i hele landet, men lige så hurtigt forsvandt byen igen fra hitlisterne, da 90’erne holdt deres indtog med nye musikgenrer.

Høj sol over Aarhus er en musikalsk fortælling om storhed og fald – lige fra ”Den dejligste morgen” og frem til øjeblikket, hvor ”jeg lukker mine øjne i Aarhus”. Vi skal opleve i alt 40 af de største hits – bla Gnags, TV-2, Thomas Helmig – fremført af 5 sangere og band.

Det bliver en aften der garanteret vil berøre os alle, og ender i fællessang.

Medvirkende: Jonas Rasmussen, Morten Bytofte, Lucas Hoang, Anne Kraglund & Lene Nørrelykke
Kapelmester: Niels Rahbech
Instruktion: Peter Friis
Produktion: MusicalDanmark

Far flytter ind

18. marts 2026

19.30 - 21.30 inkl. pause •

Herlev Teaterbio

Det er aldrig nemt for voksne børn at flytte hjem til deres forældre, men er det lettere, hvis det er forældrene, der flytter hjem til deres børn?

I komedien tackles det med humor og rappe replikker, når juristen Gustav, og hans hjemmearbejdende karriere-hustru Astrid, skal håndtere, at Gustavs far og dernæst Astrids mor flytter ind hos dem. Godt nok er der både hus-og hjerterum hos Gustav og Astrid, men kærligheden sættes på prøve i det daglige samvær med aldrende forældre, som opfører sig som forkælede teenagere.

Hvem er forældre for hvem? Dette og meget andet spørges der om i denne komedie, hvor dybsindigheder og morsomheder følges ad i skøn symbiose.

Medvirkende: Ole Sørensen, Susanne Breuning, Iben Dorner & Kristian Holm Joensen
Instruktion: Kasper Wilton
Producent: Louise Schouw Teater

Meter i sekundet

15. april 2026

19.30 - 21.55 inkl. pause •

Herlev Teaterbio

Hun er først i 30’erne og lever livet i byen. Sød kæreste, dejlig lejlighed, nyfødt baby. Men det bliver vendt på hovedet, da kæresten får job som lærer på en højskole i Velling! En lille flække ved den jyske vestkyst. Hvor sætningerne er få og korte.

For at få afløb for sin ordkraft begynder hun at skrive nye tekster til kendte sange fra Højskolesangbogen, og hun bliver bestyrer af lokalavisens brevkasse. Hun begynder også at tage kørekort og slider tre kørelærere ned.

Publikum inviteres på et musikalsk og komprimeret højskoleophold. Der bliver sunget både for og sammen med publikum, som skal møde de mange Velling-boer.

Medvirkende: Karla Rosendahl, Joachim Bach Rosendal, Rikke Westi, Tom Jensen, Ida Appel m.fl
Kapelmester: Jakob Lindbirk
Instruktion: Anastasia Holst Nørlund
Produktion: Folketeatret